Vi har opdateret vores cookie-politik for at sikre, at den er i overensstemmelse med loven om måling af brugeradfærd på internetsider. Læs mere om vores cookie-politik her.

Fortsæt
 
 

terms733

Salgs- og leveringsbetingelser

Sådan bestiller du gardiner på eshoppen

Nedenfor finder du salgs- og leveringsbetingelserne for denne online gardinshop i henhold til hvilke VELUX Danmark A/S, CVR-nr. 46911415, Breeltevej 18, 2970 Hørsholm (herefter ”VELUX”) vil acceptere og gennemføre din ordre af VELUX produkter på denne gardinshop.Salgs- og leveringsbetingelserne er bindende for dig, og du bør derfor læse dem grundigt, herunder særligt bestemmelserne vedrørende priser, leveringsbetingelser, ansvar, fortrydelsesret og følger af fortrydelse.

I tillæg til disse salgs- og leveringsbetingelser gælder købeloven ufravigelige bestemmelser, herunder købelovens mangelsregler om salg til forbrugere.

Hvis du har spørgsmål er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du ønsker at gennemføre en ordre, bedes du gennemlæse disse betingelser og trykke ”BEKRÆFT” som din bekræftelse på din accept af disse salgs- og leveringsbetingelser.

Aftalen om salg og levering indgås mellem VELUX Danmark A/S og dig.

Ordreafgivelse og indgåelse af en aftale forudsætter, at du er fyldt 18 år.

Varerne leveres til en adresse efter dit valg i Danmark (dog undtaget Grønland og Færøerne). Forudsætningen, for at vi kan ekspedere din ordre, er, at du med din ordreafgivelse samtidig accepterer:

  • Disse salgs- og leveringsbetingelser.
  • Priser og evt. omkostninger som oplyst i denne onlineshop og som specificeret i din ordre.
  • At vi registrerer dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse med henblik på at ekspedere din ordre.
  • At vi alene registrerer oplysninger vedrørende dit Dankort, MasterCard eller Visakort med henblik på at ekspedere din ordre.
  • At aftalen indgås i henhold til dansk lovgivning.

 

Hvordan ved jeg, at min ordre er modtaget?

Når vi modtager din ordre, sender vi dig en ordrebekræftelse via e-mail. En juridisk bindende aftale er indgået, når du har modtaget ordrebekræftelsen. Vi vil behandle din ordre hurtigst muligt. Normalt vil du modtage de bestilte varer inden for 10 arbejdsdage.

Vores ordrebekræftelse vil være betinget af, at dit Dankort, MasterCard eller Visakort godkendes. Hvis du ikke inden rimelig tid modtager vor ordrebekræftelse og/eller godkendelsen af dit Dankort, MasterCard eller Visakort, opfordrer vi dig til at kontakte os. Vi ønsker at behandle din ordre så hurtigt som muligt, men vi er ikke ansvarlige for forhold, der skyldes problemer eller fejl i elektroniske kommunikation.

Hvad er prisen for varen?

Du skal betale de til enhver tid vejledende priser, inkl. moms, for varerne som oplyst i denne onlineshop. Pris, eventuelle gebyrer og den samlede købesum, som du skal betale, fremgår altid af din ordre og af vor ordrebekræftelse. Bemærk, at det maksimale beløb per ordre er kr. 10.000 ekskl. moms og dermed 12.500 inkl. moms.

Hvordan betaler jeg?

Betaling kan ske med Dankort, MasterCard eller Visakort. Du vil blive bedt om at indtaste dit kort nummer, udløbsdato og trecifrede sikkerhedskode. Disse informationer overføres krypteret direkte til banken med henblik på at verificere, at dit kreditkort er gyldigt. Vi anvender DIBS betalingsserver til verifikation af dine kortoplysninger - alle overførsler af data sker med sikker SSL-kryptering. Når dit kreditkort er godkendt, sender vi dig en ordrebekræftelse via e-mail. Købesummen vil blive trukket fra dit kreditkort, når vi afsender din ordre.

Ansvar for mangler og forsinkelse

Som forbruger har du rettigheder i henhold til gældende ufravigelige regler vedrørende salg af varer til forbrugere, såfremt det måtte vise sig, at vare leveret af VELUX, er mangelfulde. En vare anses bl.a. for mangelfuld, (i) såfremt varen ikke med hensyn til art, mængde, kvalitet og andre egenskaber stemme overens med aftalen, eller (ii) at du som køber i forbindelse med købet ikke har fået de fornødne oplysninger med henblik på montering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af varen, eller (iii) varen ikke har en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber samt emballering, som du som køber efter varens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til at forvente, eller (iv) varen ikke er egnet til formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes.

Vi har gjort, hvad der er teknisk muligt for at gengive produkternes farver naturtro, men vi må tage forbehold for mulige afvigelser fra farvegengivelserne i denne onlinebutik og produkternes fysiske farve.

Intet i disse salgs- og leveringsbetingelser begrænser dine rettigheder i henhold til ufravigelig lovgivning.

I tilfælde af en mangel ved det leverede produkt skal du underrette os inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen. Du vil have ret til varen udbedret uden beregning, eller alternativt at modtage en ny vare uden beregning, såfremt dette ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for os. Såfremt manglen ikke kan udbedres, vil du have ret til en ny vare uden beregning. Vi er altid berettiget til at omlevere en mangelfuld vare, medmindre dette medfører uforholdsmæssige store omkostninger for dig.

Misligholder vi vore forpligtelser, er vi ansvarlige for det tab, som du måtte lide, som er et forudsigeligt resultat af vor misligholdelse eller af vores uagtsomhed. Tab er vil anses for forudsigelig, såfremt det er en åbenbar konsekvens af vor misligholdelse eller at det med rimelighed kunne være forudset på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Vi fraskriver os ikke ansvar for dødsfald eller personskade forårsaget ved vor uagtsomhed.

Garanti

I tillæg til dine rettigheder giver VELUX dig 3 års garanti på varer købt i denne online shop. De konkrete garantibetingelser fremgår af VELUX separate garanti, som er tilgængelig på vor hjemmeside. Garantibetingelserne begrænser ikke dine rettigheder i henhold til ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler.

Fortrydelsesret

Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse«, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis, eller hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os (se kontaktdetaljer nedenfor) din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Du kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.

For at gøre det muligt for os at identificere din ordre, bedes du venligst, når de udøver din fortrydelsesret, oplyse dit fulde navn og kontaktdetaljer (adresse, telefonnummer og e-mail adresse), ordrenummer og angive den vare, for hvilken du ønsker at fortryde dit køb.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Følger af fortrydelse

Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Du returnerer varerne eller afleverer dem til:

VELUX A/S
Bækgårdsvej 39
6900 Skjern

uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

Vores vurdering af evt. værdiforringelse af varerne

I forbindelse med din håndtering af varerne med henblik på at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på, skal du besigtige og håndtere varerne (i) med sædvanligt omhu og (ii) på samme måde, som du i almindelighed ville have fået lov til i en forretning. Håndtering eller inspektion af varerne herudover må du forvente vil resultere i en værdiforringelse, som vi er berettiget til at fratrække, når vi tilbagetaler betalingen modtaget fra dig. Hvorvidt en vare er værdiforringet, vil blive afgjort efter en konkret vurdering. Du er velkommen til at åbne pakningen og besigtige materialer og farver med sædvanligt omhu, såfremt åbningen sker, uden at hele pakningen ødelægges. Hvis pakningen er ødelagt må du forvente, at varens værdi er forringet. Såfremt du vælger at installere varen, må du ligeledes forvente, at varens værdi er forringet. Vi minder dig om, at du er ansvarlig for varen, når den er i din besiddelse, og at du vil være ansvarlig for evt. beskadigelse af varen.

Lovvalg og værneting

Aftaler indgået via denne gardinshop er underlagt dansk ret, og de danske domstole skal have juridiktion til at afgøre evt. tvister.

VELUX Danmark A/S
CVR-nummer 46911415
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon 45 16 45 16
Telefax 45 16 45 55
This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Dankort  payment icon visa   payment icon mastercard        Følg os på Facebook

signature dk

 
Luk x Opdaterer . , 1 Læg i indkøbskurv Opdaterer indkøbskurven imp 2